Turen fra Dobërdol til Milishevc er en af de længere etaper på omkring 18 kilometer, og man skal afsætte det meste af dagen til den. Det er her, man krydser grænsen fra Albanien til Kosovo, og store dele af ruten foregår oppe på bjergkammen i over 2.000 meters højde. Herunder har jeg samlet de faktiske detaljer om ruten, og hvad du kan forvente af terrænet og de mange højdemeter.
Om vandreturen: Hvad kan du forvente?
Trepunktsgrænsen Trekufiri: Du kommer op på toppen af Trekufiri (2.366 m), som er det præcise sted, hvor grænserne for Albanien, Kosovo og Montenegro mødes. Det er et ret vildt sted at stå og kigge ud over tre forskellige lande på én gang.
Gletsjersøer og rå natur: Undervejs passerer du små, krystalklare søer, der ligger gemt mellem klipperne. Det er her, man finder de bedste steder at smide rygsækken og bare nyde stilheden, før den lange nedstigning starter.
Mødet med Kosovo: Nedstigningen gennem Roshkodol-dalen er lang, men utrolig smuk. Du bevæger dig fra de høje klipper ned i grønnere dale, hvor du begynder at se de første små “staner” (hyrdehytter) på den kosovanske side.
En følelse af isolation: Selvom ruten er markeret, føles stierne her mindre trådte end mellem Theth og Valbona. Du har ofte bjergkammen helt for dig selv, og det giver en helt anden ro end de mere populære strækninger.
Hurtige fakta om ruten
- Distance: 18 km.
- Tid: 8-9 timer (inkl. pauser)
- Fysiske krav: Moderat form (en god del stigning i starten).
- Højdemeter: 915 m stigning og 980 m nedstigning.
- Fodtøj: Vandrestøvler.
- Beklædning: Lag-på-lag (vejret skifter hurtigt i 2.000 meters højde).
- Vand & snacks: Medbring mindst 2 liter vand. Der er kilder undervejs, men de kan udtørre sent på sæsonen.
Gennemgang af vandreturen
Opstigningen mod Trekufiri (Tromeda)
Turen starter med en ret kontant stigning direkte fra Dobërdol. Man bevæger sig hurtigt op i højden mod Trekufiri, som er det punkt, hvor grænserne mellem Albanien, Kosovo og Montenegro mødes. Jeg brugte omkring en time på at nå toppen, og det er herfra, man får det første rigtige overblik over, hvor øde det her område egentlig er. Der er ingen skygge på dette stykke, så det gælder om at have vandet klar.
Vandring langs bjergkammen
Når man har overstået den første stejle del, følger man bjergkammen et langt stykke. Det er uden tvivl den fedeste del af ruten, fordi man hele tiden har udsigt til begge sider af grænsen. Stien er her ret eksponeret, og det blæser ofte en del, men terrænet er forholdsvis nemt at gå i. Jeg passerede et par små gletsjersøer på vej mod passet, som er et oplagt sted at få lidt mad, før det går nedad igen.
Nedstigningen gennem Roshkodol-dalen
Efter man har krydset passet, begynder en lang og til tider ret stejl nedstigning mod Kosovo. Man bevæger sig ned gennem Roshkodol-dalen, hvor landskabet skifter fra de rå klipper til grønnere enge og små vandløb. Her mødte jeg et par lokale hyrder, og det er tydeligt, at stierne her er mindre brugte end i Albanien. Man skal være lidt opmærksom på markeringerne her, da de godt kan være lidt utydelige i det høje græs.
Det sidste stykke mod Milishevc
Den sidste del af turen mod Milishevc foregår mest på grusveje og bredere stier. Selvom de sidste par kilometer altid føles lange i benene, er det en ret afslappende afslutning gennem skovområderne. Da jeg nåede Milishevc opdagede jeg en lille landsby, der føles præcis lige så autentisk og rolig som Dobërdol, bare med lidt flere træer omkring sig.
Overnatning i Milishevc:
Milishevc er en sommerlandsby, så forvent ikke luksus, men derimod masser af hjertevarme:
Simpel komfort: Du bor i små guesthouses eller hytter, hvor man ofte deler værelse.
Hjemmelavet mad: Forvent masser af lokal ost, brød og måske en varm suppe. Det smager fantastisk efter en dag på stien.
Ro: Ligesom i Dobërdol er her dejligt stille, og det er det perfekte sted at koble helt af.
Hvad er næste skridt?
Fra Milishevc fortsætter eventyret typisk videre mod Rugova Valley eller mod Gjeravica, hvis du vil have mere af Kosovos vilde natur. Uanset hvad, er du nu officielt trådt ind i en ny del af “de forbudte bjerge”.
